Skandale stjæler overskrifter efter valget

Det er ikke længe, man kan hvile på laurbærene, når man er USAs præsident. Blot få dage efter valgsejren er en ny krise under opsejling. Og denne gang drejer det sig ikke om økonomien, men om landets CIA-chef, der torsdag tog sin afsked, fordi han har været sin kone utro.

David Petraeus, hedder manden, der den seneste uge har skabt overskrifter kloden rundt. Og det er ikke blot fordi, at han har haft en affære med biografen Paula Broadwell, men fordi affæren har gjort ham til genstand for en FBI-undersøgelse, som selv det Hvide Hus først er blevet informeret om indtil for ganske nylig. Spørgsmålet er, om David Petraeus har videregivet fortrolige dokumenter til sin elskerinde og dermed sat landets sikkerhed over styr.

Mandag ransagede FBI Broadwells bolig og beslaglagde blandt andet hendes computer. Her fandt de tilstrækkeligt med kompromitterende materiale til, at de kunne inddrage den sikkerhedsgodkendelse, som Paula Broadwell i sin tid erhvervede sig som efterretningsofficer og som har givet hende hjemmel til at gennemgå de fortrolige dokumenter. Netop sikkerhedsgodkendelsen er et punkt, der komplicerer sagen, siger embedsmænd.

Og netop derfor er det stadig uvist om mandagens ransagning er nok til at rejse en sigtelse mod Paula Broadwell. Og endnu mere uvist er det, om David Petraeus har gjort sig skyldig i andet og mere end blot at være sin kone utro.

Den genvalgte præsident havde da heller ikke mange kommentarer til hændelsen, da han onsdag mødte pressen i Det Hvide Hus:

- Jeg har på dette tidspunkt ikke set nogen beviser på, at der er røbet fortrolige informationer, der på nogen måde kan have en skadelig virkning på den nationale sikkerhed, lød det korte svar fra Obama.

 

Læs mere om Paula Broadwell her:

 

“Four More Years” til Obama

Så blev spændingen udløst. Efter måneders spekulationer kunne medierne endelig proklamere en vinder. Barak Obama får fire år mere i Det Hvide Hus efter at have sikret sig 303 valgmænd mod Romneys 206.

Og selvom Florida stadig mangler at gøre stemmerne op og fordele de resterende 29 valgmænd, så er der ikke noget, der kan rokke ved Obamas mandat. Han har nu fire år mere til at styre USA fri af krisen.

Men støvet har knap lagt sig efter nattens sejrsrus, før dagens realiteter melder sig. For selvom Obama sikrede sig præsidentposten og flertallet i Senatet, så fik demokraterne ikke det ønskede flertal i Repræsentanternes Hus. Den politiske situation i Washington er således stort set den samme som før valget.

Spørgsmålet er, om det politiske klima vil ændre sig. I hvert fald kom formanden for repræsentanternes hus, republikaneren John Boehner, med en noget overraskende melding i dag, da han udtalte, at hans parti vil arbejde på at lægge de seneste to års fjendtligheder på hylden.

- Hr. præsident, dette er dit øjeblik, vi er klar til at blive ledet. Ikke som demokrater eller republikanere, men som amerikanere… Vi ønsker, at du skal lykkes. Lad os udfordre os selv til at finde det fælles fundament, som har forladt os, bedyrede han.

Og Obama kan i sandhed få brug for den håndsrækning. Ved indgangen til 2013 træder store skattestigninger og dybe beskæringer af offentlige projekter nemlig i kraft. Og træder de i kraft samtidig, vil det nedbringe underskuddet på USAs statsbudget, men samtidig ramme de amerikanske forbrugere så hårdt, at en ny økonomisk nedtur truer.

De kommende uger vil vise, om Boehners ord er tom retorik, eller om de to partier rent faktisk kan indgå et kompromis hvad angår finanspolitiken. For USA og for resten af verden må vi håbe, at ordet konsensus atter kommer på mode.

Good night, and good luck!

 

 

Obama red stormen af

Der er ikke noget, der så skidt, at det ikke er godt for noget. Og mon ikke Barak Obama kan tilslutte sig det mundheld ovenpå en uge, hvor orkanen Sandy ikke blot blæste træer og huse omkuld, men samtidig gav præsidenten et ordentligt puf i ryggen og en kærkommen lejlighed til at spille kortet som nationens fader.

Sandys hærgen blot en uge før præsidentvalget gjorde skade på både mennesker og materiel, men skadede næppe Obamas chancer for at blive genvalgt. Den generelle holdning blandt vælgerne efter orkanen er, at Obama har håndteret krisen godt.

Politisk analytiker og tidligere stabschef for George Bush, Karl Rove, havde følgende kommentar til den udvikling, da han fredag udtalte sig til Washington Post:

- Hvis vi ikke havde haft stormen, havde der været en større chance for Romney-kampagnen til at tale om underskuddet, gælden, økonomien. Der var et hak i kampagnen. Når du leder opmærksomheden over på noget andet, er det ikke til Romneys fordel.

Men hvad så med økonomien? Fredag kom jobrapporten for oktober måned, og også her blæste der milde vinde Obamas vej. 178.000 nye jobs blev der skabt  i den forløbne måned, og selvom ledighedsprocenten nu ligger på 7,9 og altså langt over de seks procent, som Obama havde lovet at bringe den ned på under valgkampen i 2008, tolkede Alan Krueger, formand for Det Hvide Hus’ økonomiske rådgivere, alligevel tallene positivt.

- Dagens arbejdsrapport er yderligere bevis på, at den amerikanske økonomi fortsætter med at hele sine sår som følge af den værste nedtur siden Den Store Depression, skrev han i en meddelelse, og selvom Romney havde en anden udlægning af dagens nøgletal, var de fleste analytikere enige om, at rapporten var i Obamas favør.

Så ingen tvivl om, at Obama red stormen af i denne uge. På Twindex, der måler graden af entusiasme for de to kandidater baseret på et gennemsnit af ugentlige tweeds, havde Obama da også en positiv rating på 53 fredag eftermiddag, hvorimod Romney stadig bevægede sig i det negative felt.

Men meget kan nå at ændre sig inden valget om to dage. I skrivende stund har Obama et spinkelt forspring. Om han kan tøjle vindene og holde kursen, ved vi onsdag formiddag.

 

Kan Twitter sætte dagsordenen?

10,3 millioner tweets blev det til under den første debat mellem Obama og Romney, da de for tre uger siden mødtes i Denver. Og det siges at være rekord for den slags begivenheder.

Men hvad kan vi egentlig bruge den oplysning til? Er Twitter ikke bare et socialt medie, som vi kan underholde os selv og hinanden med? Kan Twitter flytte stemmer i en amerikansk valgkamp? Måske ikke, men fænomenet fylder alligevel en del i den amerikanske debat. Og det til trods for, at kun 13 % af amerikanerne har en Twitter-profil.

I august måned lancerede Twitter et såkaldt valgbarometer i et forsøg på at trække mening ud af de mange tweets. Twitter Political Index hedder siden, som forkortes Twindex. Ideen er at måle graden af entusiasme for Mitt Romney og Barak Obama baseret på et gennemsnit af ugentlige tweets, hvor de to kandidaters navne indgår.

Som ved en almindelig meningsmåling kører Twindex med et index, der løber fra nul til 100. En “rating” på 50 er neutral, over 50 er positiv og under 50 er negativ. Således kunne valgentusiaster klikke ind på barometeret den dag, Obama proklamerede, at han støtter homoseksuelle ægteskaber og konstatere, at han havde en positiv rating på 74.

Men kan Twindex forudsige valgresultater, tage pulsen på den offentlige mening – eller i det hele taget afspejle, hvad der bliver skrevet på Twitter? Det er der delte meninger om.

- Det er ikke et alternativ. Det er ikke en erstatning for meningsmålinger. Det er en ny form for information, som det ikke var muligt at få adgang til tidligere. Vi stiller ikke nogen spørgsmål. Folk udtaler sig af sig selv, siger Rishab Grosh, der er forsker på Topsy Labs, det firma, der står bag analysearbejdet med Twindex.

Ifølge Topsy Labs kan deres søgesystem, der beror på en “sentiment analysis”,  identificere positive eller negative tweets, fortolke sarkasme eller humor korrekt og endda finde ud af, hvor Twitter-brugerne bor. Det kan de på grund af den store mængde data, de dagligt modtager fra Twitter. Cirka 400 mio. tweets pr. dag.

Og ingen tvivl om, at medierne er interesseret i Twindex og bruger det som et supplement i dækningen af valgkampen. For eksempel henviser den landsdækkende avis USA Today til barometeret på deres hjemmeside.

Det interessante er nemlig, at Twindex lægger sig meget tæt op af målinger fra Gallup, men genererer dem langt hurtigere end traditionelle analysebureauer. Og den form for “real-time” information er altid velkommen på en travl redaktion, hvor læserne skal fodres døgnet rundt.

Og hvorfor ikke fylde spalter, sider og sendeflader med top-ti-lister over mest populære tweets fra en debataften – eller zoome ind på Twindex? Også selvom sidstnævnte kun beror på data fra 13 procent af befolkningen. Underholdende er det i hvert fald. For en stund.

Tjek Twindex-barometeret her

Læs mere om Twindex her

Læs om Twindex-faldgruber her

 

Kunsten at nedtone forventningerne

“Guvernør Romney er en god debattør. Jeg er bare ok”, udtalte Obama forud for forrige uges debat. Og nej, det er ikke fordi, den siddende præsident er begyndt at tvivle på sig selv. Citatet er udtryk for en strategisk beskedenhed, der i en amerikansk valgkamp kaldes “to lower expectations”, et velkendt trick hos enhver kampagneleder med respekt for sig selv.

At “nedtone forventningerne” er et spin, der går ud på at overbevise medierne om, at den pågældende kandidat slet ikke er så god en debattør, som folk går rundt og tror. Det tjener to formål: Hvis modstanderen som forventet klarer sig godt, vil mediernes begejstring være minimal. Klarer kandidaten sig derimod bedre end forventet, vil begejstringen formentlig ingen ende tage.

Hvem, der i sidste ende kan tage trofæet med hjem, afhænger således ikke kun af de to debattørers evner under debatten, men også af hvem der bedst evner at nedtone forventningerne forud for en debat.

Og noget tyder på, at Romney’s kampagnefolk gjorde et godt stykke spin-arbejde, da de i dagene op til den første duel udtalte, at Obama er en “meget talentfuld” og “elegant taler, som har erfaring med en-til-en debatter, hvorimod Romney ingen erfaring har”. I en meningsmåling fra Pew’s Polling på selve debat-dagen mente hele 51 procent af amerikanerne, at Obama ville klare sig bedst, hvorimod kun 29 procent satte deres lid til Romney.

Det blev som bekendt den undertippede kandidat, der tog det første stik hjem. Mitt Romney klarede sig ikke blot bedre end forventet. Han mestrede også kunsten at nedtone forventningerne. Om han kan gentage successen, ved vi om et par dage, når de to atter krydser klinger i staten New York.

Se meningsmåling fra Pew’s Polling før første debatrunde her

Se meningsmåling fra Pew’s Polling før anden debatrunde her 

Valguret tikker for Romney

44 dage, fire timer og 34 minutter. Det er, hvad der i skrivende stund er tilbage af den amerikanske valgkamp, før vælgerne går til stemmeurnerne den 6. november.

Og skal man tro de seneste meningsmålinger, ser det ikke godt ud for Mitt Romney, der ligger flere procentpoint bag Obama.

Det skyldes dog næppe denne uges afsløring af en skjult videooptagelse, hvor Romney udtaler, at 47 procent af de vælgere, der støtter Obama er afhængige af det offentlige og mener, at regeringen er forpligtet til at tage sig af dem.

En Gallupmåling til avisen USA Today viser godt nok, at en tredjedel af de vælgere, der endnu ikke har besluttet sig, nu er mindre tilbøjelige til at stemme på Romney efter at have set videoen. Sagen er bare, at antallet af ubeslutsomme vælgere ikke er synderligt stort og derfor ikke specielt udslagsgivende i procenter på valgbarometeret.

Men ingen tvivl om, at Romney-kampagnen befinder sig i en alvorlig krise. Det vidner både meningsmålinger og kritik fra konservative rækker om. Efter denne uges bommert, der følger i kølvandet på sidste uges kritik af Obama for håndteringen af krisen i Mellemøsten, havde klummeskribenten Peggy Noonan fra Wallstreet Journal følgende kommentar

- Hvad skal Romney gøre nu? Han skal kigge dybt ned i afgrunden. Han skal se lige ind i hjertets mørke, hvor der ligger et republikansk nederlag i et år, hvor den republikanske præsidentkandidat næsten ikke kunne tabe. Han skal forestille sig, hvad det betyder for landet, for en stor politisk filosofi, konservatismen, for hans parti, land og ikke mindst for ham selv. Han må kigge ned uden at blinke. Og så må han tage sig sammen og vige pladsen.

Nej, det tegner ikke godt for Romney, når gamle konservative støtter også begynder at mene, at han har opbrugt sin dumme-kvote. Han har nu 43 dage, to timer og otte minutter til at vende den udvikling.

Se Romneys seneste valgbommert

 

Romneys sans for dårlig timing

Det kører for Mitt Romney, når det drejer sig om udenrigspolitik. Med uovertruffen sans for dårlig timing har han igen trådt i spinaten. Som i tirsdags da han kritiserede Obama-administrationen for ikke at være skarp nok i sin fordømmelse af det raketangreb, der dræbte den amerikanske ambassadør Christopher Stevens og tre andre ambassadeansatte i Benghazi.

- Det er vanærende, at Obama-administrationens første gensvar ikke er at fordømme angrebene på vores diplomatiske missioner, men at sympatisere med dem, som står bag angrebene, sagde Romney kort tid efter, at udenrigsminister Hillary Clinton havde bekræftet det første dødsfald, men før Obama-administrationen faktisk havde kommenteret angrebene.

I stedet havde Romney reageret på en erklæring, som den amerikanske ambassade i Kairo havde udsendt som reaktion på den islam-kritiske film “Innocence of Muslims” produceret i USA med støtte fra præsten Terry Jones. Det er ham, der er kendt for at brænde koraner af. Og ambassaden havde ikke afstemt udtalelsen med Det Hvide Hus.

Romney var således temmelig galt afmarcheret i sin kritik og fik da også drøje hug fra både demokrater og republikanere, der anklagede ham for at føre valgkamp på et tidspunkt, hvor han burde have støttet op om den siddende præsident.

Og det er ikke første gang, at Romney spiller med musklerne og puster sig op som en anden Skipper Skræk. Da han på sin oversøiske rundrejse i juli måned gæstede London, kritiserede han OL-arrangørerne for ikke at have stillet tilstrækkeligt med sikkerhedsstyrker til rådighed.

Det gjorde han i et interview til tv-stationen NBC angiveligt med det formål at fremhæve egne fortræffeligheder som hovedarrangør af vinterlegene i Salt Lake City tilbage i 2002.

Men også den udtalelse ramte ham som en boomerang i nakken. Premierminister David Cameron tog til genmæle og pointerede, at det var langt lettere at sikre et OL, der var placeret langt ude i ørkenen. Og de amerikanske vælgere var bestemt heller ikke begejstrede. Pinlig fornærmelse, mente mange.

Og lad os lige dvæle kort ved episoden i Polen ved den ukendte soldats grav, hvor Romneys pressesekretær bad den nærgående presse om at “show some respect” eller “kiss my ass”.

Nej, man forstår, at Romney tog benene på nakken og hastede videre til Israel. Her leverede han som bekendt en tale i Jerusalem, der måske ikke vil gå over i historien, men som bestemt har potentiale til at blive genudsendt i indtil flere satire-programmer. For når man udtaler, at Israel er meget rigere end de palæstinensisk kontrollerede områder, fordi der er tale om en anden kultur – og i øvrigt kalder Jerusalem for Israels hovedstad, ja, så må man da blive bemærket….

Well, “timing is everything” – og Romneys sans for dårlig timing er i sandhed eminent!

Se Romney kalde Jerusalem for Israels hovedstad

“Attitude is a little thing that makes a big difference”. Citat: Winston Churchill

 

Når konerne indtager talerstolen

Da USAs førstedame Michelle Obama tirsdag indtog talerstolen på demokraternes konvent i Charlotte, bar hun en kjole af den afrikan-amerikanske designer Tracy Reece. Og da republikanerne i sidste uge præsenterede deres bud på en førstedame, Ann Romney, stod hun i en kreation af den kendte Jacqueline Kennedy-designer Oscar de la Renta.

Men hvad siger det så om de to fruer? Tja, måske siger det bare noget om, at Michelle Obama godt kan lide at gå i grå-violette kjoler og at Ann Romney er vild med farven rød. Men i en valgkamp, hvor alt bliver vendt og drejet, spiller den ydre fremtoning selvfølgelig en rolle, når der bejles til posten som nationens øverste kvindelige repræsentant.

Og måske Michelle Obama ønsker at signalere, at hun står ved sine afrikan-amerikanske rødder, og at Ann Romney gerne vil melde sig ind i klubben af præsidentfruer, der ikke sætter én fod forkert?

Men vigtigst er selvfølgelig talerne, der modsat kjolerne var skåret efter nogenlunde samme snit. Begge indtog de talerstolen med det formål at tegne et menneskeligt og ikke-elitært billede af sig selv og deres respektive ægtefæller. Og det selvfølgelig med henblik på at please middelklassevælgerne, der lige nu kæmper en hård kamp om at få hverdagen til at hænge sammen.

Ann Romney kunne berette om sin fattige bedstefar, der var minearbejder i Wales. Michelle Obama henviste til faderen, der med en beskeden indkomst som pumpeoperatør forsørgede familien i Chicago. I deres studietid boede Romney-parret i en beskeden kælderlejlighed – og spiste masser af tun og pasta. Og stakkels Michelle Obama blev hentet i et rustent vrag, når Barak Obama kørte hende på en romantisk date.

Sådan flød anekdoterne, så man skulle tro, at de var taget ud af en Charles Dickens-roman. Men kunne man så udpege en vinder? Michelle Obama, lød svaret fra de fleste kommentatorer. For selvom fabrikantdatteren Ann Romney fremkaldte latter blandt de delegerede med beretningen om de trange kår i kælderlejligheden, så var det alligevel svært at fremmane billedet af Romney-parret som fattige studerende.

Nej, så virkede Michelle Obama langt mere troværdig. Med sin beskedne familiebaggrund og afrikan-amerikanske rødder er hun indbegrebet af den amerikanske drøm. Og den drøm kan man stadig spinde guld på i en amerikansk valgkamp.

Se talerne og døm selv.

Michelle Obamas tale på konventet i Charlotte

Ann Romneys tale på konventet i Tampa

“Courage is what it takes to stand up and speak; courage is also what it takes to sit down and listen”. Citat:Winston Churchill

 

Tropisk storm truer konvent

Isaac hedder den tropiske storm, der lige nu skaber mørke skyer over det stort anlagte republikanske konvent, der skulle være skudt i gang mandag. Det er nu udskudt til tirsdag på grund af stormen, der i værste fald kan udvikle sig til en kategori 2 orkan.

Og selvom vinden nu peger vestover og altså væk fra Florida og byen Tampa, hvor konventet afholdes, så kan den nå at skabe flere problemer for republikanerne, der senere på ugen nominerer Mitt Romney som partiets præsidentkandidat.

Meget tyder nemlig på, at Isaac rammer kysten tæt ved New Orleans onsdag nat. Og sker det, må Romney se i øjnene, at han kommer til at dele sendefladen med den tropiske storm i en såkaldt “split-screen” tv-model.

Og det er selvfølgelig ærgerligt ovenpå sidste uges misère, hvor Todd Akin fuldstændig stjal mediernes opmærksomhed med sine kontroversielle udtalelser om abort.

Denne uge skulle gerne blive Mitt Romneys uge. En uge, hvor han kan få god plads i sendefladen til at overbevise amerikanerne om, at han har en økonomiske plan og derfor er den rette kandidat til præsidentposten. Ugen, hvor vælgerne kan få lov til at se bag om finansmanden Romney til familiefaderen, der har en fortid som lægpræst i mormonkirken. Simpelthen ugen, hvor amerikanerne kan lære den rigtige Mitt Romney at kende. Det er i hvert fald planen ifølge hans kampagnefolk.

Problemet er bare, at mange amerikanere allerede har dannet sig en mening om Mitt Romney. I en ny undersøgelse fra Associated Press siger kun otte procent af vælgerne, at de ikke ved, hvordan de har det med Romney.

Den udvikling skulle han gerne få vendt. Også selvom en tropisk storm truer med at stjæle noget af opmærksomheden. Er man fan af republikanerne, må man håbe, det lykkes for ham.

 

Republikansk slingrekurs i abortspørgsmål

Først var der Paul Ryan og hans abortfjentlige lovforslag. Så var der Todd Akin og hans kontroversielle udtalelser. Og så var der Mitt Romney, der én gang for alle slog fast, at hverken han eller Paul Ryan er imod abort, hvis der er tale om voldtægt.

Men lad os begynde med søndag. Her sagde republikaneren Todd Akin i et tv-interview, at kvinder meget sjældent bliver gravide, hvis de udsættes for voldtægt. Kvindekroppen vil automatisk “lukke ned”, forklarede Akin og tilføjede, at skulle kvinden alligevel blive gravid, så burde man straffe voldtægtsforbryderen og ikke det ufødte barn.

Kosgresmedlem Todd Akin, der kandiderer til posten som senator for delstaten Missouri, havde med den udtalelse ramt et ømt punkt. For er der noget, Romneys kampagnefolk ikke ønsker debatteret i valgkampen, så er det spørgsmålet om abort, der deler vandene i USA. Men så let gik det altså ikke.

Forrige uge var ikke meget bedre. Her udnævnte Romney som bekendt kongresmedlem Paul Ryan, der hele sin karriere har været modstander af abort. Og selvom hans talsmand i sidste måned forklarede, at Ryan kan give køb på sin overbevisning, hvis kvindens liv er i fare, så var demokraterne hurtige til at gribe bolden og gøre opmærksom på Ryans mange abortfjendtlige lovforslag.

Men tillbage til Todd Akin og hans kontroversielle udtalelse, som han senere søndag var nødt til at moderere en kende. Nu beklagede han, hvis han havde stødt nogen, men fastholdt sit synspunkt. Så ikke mange indrømmelser dér.

Og så var det, at Romney var nødt til at lyse Todd Akin i ban og underkende Paul Ryan: ”Guvernør Romney og kongresmedlem Ryan er uenige i Mr. Akins udtalelse, og en Romney-Ryan administration vil ikke modsætte sig abort i tilfælde af voldtægt”, lød meddelelsen fra hans talskvinde. Romney opfordrede ligeledes Todd Akin til at opgive sit kandidatur.

Så let gik det nu ikke. Hårdt presset publicerede Akin tirsdag en video, hvor han atter beklagede sin udtalelse. Men opgive sit kandidatur, det ville han ikke.

Og således blev det en uge, der ikke faldt heldigt ud for Romney forud for konventet mandag, men som blev en let sejr for Obama, der torsdag kunne score nogle billige point på Akins bekostning med bemærkningen: ”Han burde have lyttet bedre efter i biologitimerne”.

Se Akin beklage sin udtalelse

Se Obamas reaktion på Akins udtalelse

“If you’re going through hell, keep going”. Citat: Winston Churchill.